Kick Off Opstilling Taktik Hjemmebane Lyd & Billed English Kontakt [log ind]

Nicolai Solo

Ind til benet: Skal du lave en hyggelig aften kun med dansktop, højskolesange og traditionel suppe-steg-og-is musik, skal du nok ikke bestille Nicolai til din fest.

 

Søger du til gengæld en enmands partypatrulje, med afslappet og til tidere elegant dinnermusik under spisningen, én der siden hen sætter knald i festen med de fede dansehits, så er du på vej i den rigtige retning! Under middagen er Nicolai en veloplagt men behersket hyggemusiker, der mest holder sig i baggrunden. Som vært kan du forvente en kanon stemning, men ingen platte vittigheder! Du kan forvente en musiker der spiller og synger med på omdelte sange, men som ikke presser dig og din brud op på stolene og kysse i tide og utide. De musikalske stjernedrys dækker et arsenal af pop-sange gennem de sidste 50 år, fra Elton John til Ed Sheeran, fra Kim Larsen til Thomas Helmig, og bliver primært udført på klaver og sang, alt sammen i et behageligt og "tale-venligt" lydniveau. Men det er stilhed før stormen!! 

 

Når mørket falder på, bordene er ryddet og de kulørte LED-lamper rammer scenen, tager Nicolai mikrofonen i den anden hånd, og så er der altså fest! Der kan komme lidt rock'n'roll fra 60'erne (Creedence, Elvis, van Morrison), lidt disco eller pop fra 70'erne (Earth, Wind & Fire, Smokie og ABBA). Hjertet banker dog især for 80'er musikken (Danseorkstret, TV-2, Dodo & The Dodo's), og så bliver der ellers smagt til med lidt country (f.eks Garth Brooks eller Dolly Parton), lidt nyere musik (Ed Sheeran, Rasmus Seebach) og er du til danske festivalnavne som Poul Krebs, Kim Larsen og Thomas Helmig så bliver du for alvor forkælet. Er du til "skrål med hits" som Volvo B18, VLTJ eller evt noget Grand Prix musik, så siger du bare til...

 

Du skal være heldig for at opleve en pause, når først klaveret spiller, Nicolai kører ofte non-stop i sæt af 1½-2 timer! For at opnå den fuldfede lyd, benyttes den nyeste teknik til såkaldte backingtracks. Men kun til det mest nødvendige som f.eks. trommer og bas, mens alt keyboard, klaver, sang og tilmed guitar laves live, selvom du næppe tror dine egne ører, når han vrider den vildeste Gary Moore guitarsolo ud af en synthesizer!! Nicolai sætter en ære i den vanskelige kombination: at ramme den originale lyd du kender fra din iPod, samtidig med improvisationer og overraskelsesmomenter.

 

Nicolai underviser ved siden af som timelærer i musik på Askov Højskole og -Efterskole og arbejder udelukkende med musik. I mange år rejste han rundt for instrument giganterne Roland og TC Electronic og kunne opleves uden for Danmarks grænser, herunder det meste af Europa, Australien, Thailand, Singapore, Korea og Indonesien. Desuden har han flere gange optrådt på den officielle amerikanske musikmesse NAMM Show i Los Angeles. Nicolai spillede i 90'erne i én af DK's populæreste duo’er ”Den Halve Kvartet”, og duo er stadig muligt, når Nicolai tager en guitarist og ekstra sanger (det er den samme :o)) med, så tjek "Damgaard Duo" ud i menuen til højre.  


© Nicolai Damgaard 1974-2019 - all rights reserved. (kopiér den og modtag skridtprygl)